Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fredagscafé

Vores fredagscaféer finder sted i præstegårdssalen nybyvej 12 og starter altid kl. 14.

Kaffe og kage kan købes.

 

Fredagscaféer sæson 2022/23


Korshærspræst Peder Pontoppidan Thyssen
Fredag den 30. september
Peder fortæller om sit mangeårige arbejde blandt hjemløse og udsatte mennesker i Odense. Han har netop fejret 40-års jubilæum som præst, heraf 20 år som korshærspræst. For nogle år siden blev han bl.a. kåret som årets fynbo for netop det arbejde. På forårets udflugt mødte vi Peder i Odense Domkirke.

Dirigent Frederik Støvring Olsen
Fredag den 28. oktober

Frederik fortæller om, hvad en dirigent egentlig laver foran symfoniorkesteret. Udover at arbejde som orkesterdirigent er Frederik grundlægger og leder af Klassisk Efterår Tølløse, der de sidste år har kunne præsentere koncerter i Tølløse med de nogle af landets bedste klassiske musikere og ensembler. Frederik bor lige ved siden af Tølløse Kirke i Gammel Tølløse.

Julefrokost og juleandagt
Fredag den 25. november kl. 13!
I fredagscaféen fejrer vi at julen står for døren med en god gammeldags julefrokost. Undervejs vil sognepræst Lene Hjære Østergaard m.fl. underholde på bedste julevis. Vi afslutter i kirken med en kort juleandagt kl. 15.30. TILMELD DIG HER  eller til Astrid Lavsen Jensen på 24 24 94 42 senest d. 22.nov. Pris: 75 kr. for tre stykker smørrebrød, kaffe og småkager. Drikkevarer kan tilkøbes.

Programmet for resten af sæsonen udkommer i november.